Jeg nærmer mig normalen, hvis der er noget, der kan være normalt i disse tider. For nu er det Race-week – præcis som det bør og skal være! Men det betyder også, at jeg skal huske mig selv på en af mine egne leveregler: Ikke at evaluere før man er kommet i mål.
Om ganske få dage stille jeg op til start. Det bliver, som jeg skrev sidst, årets første og sidste race, i Daytona. Jeg er klar – men jeg er også spændt og nervøs. For det er første gang på et helt år. Det skaber en naturlig tvivl på sig selv, men når jeg tænker helt efter, er jeg ikke i tvivl: Jeg er klar, og jeg kan gøre det!
Men tvivlen kommer selvfølgelig ikke uden grund. Daytona-racet er alt andet end min favorit længde, og så stiller jeg ovenikøbet op mod de allerbedste på den korte distance. Jeg er kort sagt ude af min komfortzone, mens de befinder sig midt i den. Også min optakt er anderledes, end den plejer. Normalt ville jeg aldrig starte en race-uge i et andet land, en der hvor racet foregår. Jeg ankommer altid cirka en uge, før startskuddet lyder. Men pga. Corona og ikke mindst Markus, er jeg stadig i Danmark. Jeg flyver sent mod USA, og jeg vender hurtigt hjem igen – stik mod, hvad jeg plejer.
Men jeg glæder mig – jeg glæder mig til at konkurrenceelementet kommer i spil igen, og jeg har lovet mig selv, at jeg vil nyde hvert et sekund. For som en klog og stærk pige sagde engang: Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert sagtens finde ud af.
Der er flere grunde til, at jeg skal nyde hvert minut i racet. Jeg har ikke konkurreret i et år – det bliver vanvittigt hårdt, men det bliver også den fedeste følelse. Derudover har jeg sendt Markus på juleferie (hos bedsteforældrene), for han skal ikke med gennem corona-restriktionerne. Det er endnu en grund til, at den skal have fuld skrue!
Men tilbage til min egen leveregel, som jeg lige nu husker mig selv på: Man må aldrig evaluere, før man er i mål. Alle mine tanker om ”hvad nu hvis…” og ”hvad nu hvis…” kan vise sig at være helt igennem forkerte. Det samme gælder undervejs. Det handler om at se mulighederne fremfor begrænsningerne, og med denne helt særlige mulighed for at skrive et triatlon på listen selv i 2020, er det da kun med at udnytte hver eneste lille mulighed undervejs. Det gælder fra vi lander, og vi bliver lukket ind i Daytona, til løbet er ovre, og vi bliver lukket ud igen. Det har jeg heller ikke prøvet for – at race under COVID-19-restriktioner – men når jeg ikke har prøvet det før, så kan jeg sikkert sagtens finde ud af det. Og så kan jeg evaluere, når jeg er hjemme igen.
Daytona bliver på alle måder ganske særlig – og jeg skal forsøge at holde jer opdateret undervejs.
Keep smiling
Michelle