149845498_433723274630411_6098109805311280195_n

Tak for ny energi, overskud og masser af smil!

Av, jeg fik travlt. Det strømmede jo ind med henvendelser, da jeg åbnede op for mine nye ideer om online coaching. Jeg er glad og taknemmelig helt ind i knoglerne, og det bedste af det hele er: Det har faktisk bare givet mig mere energi og endnu mere blod på tanden. Præcis som med træning og livsstilsændringer – kender du det?  

Argh come on, Michelle. Man får da ikke ny og mere energi ved at bruge mere af det? tænker du måske Mit svar er egentligt enkelt: Jo! Sådan har jeg det, og sådan vil jeg også vædde med, at du kan få det. Lad mig bare give dig et eksempel: Jeg glæder mig ikke til alle mine træningspas – ikke hver dag. Slet ikke. Men følelsen efter en træning, vil jeg ikke bytte for noget andet i verden. Og hvis jeg præsterer vanvittig godt, så kan ingen skyde igennem mig. Så kan jeg (næsten) gå på vandet.  

Den følelse har jeg haft i en hel uge nu. Sidste mandag lancerede jeg mit nye coaching-univers, hvor jeg gerne vil give min lyst, energi og motivation til at træne eller lave en livsstilsændring videre til fx dig. Jeg har selv født en søn og er vendt tilbage til elite-sportsverden. Jeg kender selv vejen til at nå mine mål. Måske drømmer du ikke om elitesport, men bedre form, tabe et par kilo eller måske noget helt tredje. Den vej har jeg gået, så lad os gå din vej sammen.  

Min pointe er, at selvom jeg har fået mere travlt og meget mere at se til efter, at jeg har startet mine online coaching-forløb, så har jeg også fået mere overskud. Jeg bliver glad i låget af det, ligesom når jeg har leveret en god træning. Det giver mig den ekstra time i døgnet, som jeg også lover dig, hvis du starter i et online forløb hos mig. På den måde er der ingen tidsmæssig udfordring – som ellers kan være det største problem for rigtig mange, der gerne vil lave en forandring.  

Men en ting er sikkert. Jeg var aldrig kommet hertil, hvor jeg i dag, uden mine trænere og motivatorer. Jeg tror, at de færreste kan holde motivationen oppe selv 365 dage om året. Der er op- og nedture i forløbene, sådan skal det være, men lige præcis derfor er det så usandsynlig vigtig at have en, der følger med på sidelinjen.   

Jeg har stadig et par ledige pladser – skal du have en af dem? Det er helt uforpligtende at udfylde spørgsmålene på forsiden af www.michellevesterby.com, så kontakter jeg dig blot, og vi kan sammen se, om mine forløb giver mening for dig.  

Keep Smiling, 
Michelle

Share this post

Resent Posts

Endnu en skuffelse – endnu en udfordring at besejre!
22 marts 2021
Det er faktisk okay at bede om hjælp!
02 marts 2021
Tak for ny energi, overskud og masser af smil!
18 februar 2021
Et nyt kapitel
08 februar 2021
Om at gøre alting fuldt ud – men ”kun” på 80 %
28 januar 2021

Events

No event found!