Det er lidt som om, at det hele går i ring lige nu. Man overbeviser sig selv, man sætter sig et mål, man glæder sig, man træner – og pludselig, så kommer corona igen og splitter ens planer ad. Men ved I hvad?
Det skal ikke ødelægge mine planer, for nu er der kun 200 dage til Hawaii. I sidste uge besluttede jeg, at det var på tide at tage på træningslejr. Før corona var det en vigtig del af mit liv, og nu var det på tide igen. Jeg vinkede farvel til både Claus og Markus, der normalt rejser med, men det gav selvfølgelig ikke mening denne gang pga. den ”kære” epidemi.
Jeg var klar, havde glædet mig helt vanvittig meget, på trods af de afsavn det koster på hjemmefronten, og jeg havde et mål: Nu skulle den have ekstra meget gas, så jeg ville blive helt klar til Ironman i Texas – for nu var beslutningen taget, det skulle være årets første stævne. Jeg havde bestilt fly, hotel og alt, hvad jeg nu behøver. Men vupti. Man går i seng om aftenen med planerne i hovedet, men næste morgen vågner man, og så er stævnet – undskyld mig sprog – fandme aflyst. Ikke noget stævne, ikke noget mål og ikke længere noget formål med træningslejren (her vil den hurtige nok mene, at en træning aldrig er spildt – jeg er enig, men det er svært at se for sig lige dér). Og lige dér medgiver jeg, at mit eget slogan: Keep Smiling, kan virke fuldstændig tåbeligt.
For nej, sådan en morgen bliver jeg ikke bare ved med at smile, jeg er ikke bare Michelle, der tænker: Nå nå, så blev det ikke til noget, og så gør vi bare noget andet. Og alligevel – for det er jo egentlig det, jeg gør. Jeg bliver gal, jeg bander, jeg bliver rasende, og min træning går helt sikker ad helvedes til. For det er megatræls med corona, det er megatræls at være atlet under corona, det er endnu mere megatræls at være en gammel atlet under corona, men hey: Dét kan jeg ikke ændre på.
Til gengæld kan jeg gøre noget andet. Noget der virker for mig. Jeg kan finde et nyt mål. Noget nyt at fokusere på. For gør jeg ikke det, så bliver jeg sløv både med min kost, min træning og mit mindset – for hvad hjælper det hele så? Så det har jeg tænkt mig at gøre: Jeg har tænkt mig at lave en ny plan og træne mod dét, hvad end det så bliver, fra på mandag. Hvordan besejrer du dine udfordringer? Hanker du op i dig selv og finder et nyt mål, eller dropper du det hele? Valget er dit – ikke coronas.
Keep Smiling, Michelle